boss2

Kode-søking

Denne teksten er hentet fra Dansk Folkemindesamling

I nodebøgerne træffes den samme melodi ofte i varierende udformning. Ved hjælp af kodesøgning er der mulighed for at finde varianter ud fra rent musikalske kriterier.

Vores søgbare data udgøres bl.a. af en given melodis toneart, taktart, antal stemmer og titel. I praksis har det vist sig, at det mest stabile aspekt ved disse nedskrevne melodier er det melodiske. Den samme melodi kan f.eks. optræde i såvel 2-delt som 3-delt taktart, evt. med forskellig titel, men i melodiens "skelet" er der nogle egenskaber, som stadig ligner hinanden. Med henblik på søgning på disse stabile egenskaber, har vi forsynet hver melodi med to 8-cifrede talkoder: Incipit-koden og accenttone-koden (act-koden). Melodier kan gengives med tal, der betegner skalatrin.

Incipit-koden registrerer melodiskelettet i begyndelsen af melodien, nærmere bestemt de toner, der forekommer på hver af de første otte taktslag. Der ses bort fra eventuelle optakter, løse fortegn og oktavbeliggenhed. Pause angives med 0.

Accenttone-koden angiver melodiskelettet i de første otte takter. Den angiver de toner, der optræder i begyndelsen af hver af de første otte takter. (Hvis der i disse takter optræder et repetitionstegn, ses der bort fra det). Også i act-koden ses bort fra eventuelle optakter, løse fortegn og oktavbeliggenhed. Pause angives med 0. Et eksempel viser, hvordan de to koder udledes. "Fætter Mikkel" er en visetekst og melodi, der opstod og var uhyre populær i Tyskland midt i 1700-tallet. Den var så populær, at den omkring 1770 blev indlagt i Friedrich Schwindls symfoni i G-dur, hvor melodiens første halvdel ser således ud:

Tekst og melodi kom hurtigt til Danmark, hvor den har været meget brugt både som vise og som dansemelodi. På Bornholm nedskrev kantor Hans Johansen i Rønne i begyndelsen af 1900-tallet en dansemelodi, kaldet "Hamborg på råz", hvis første del ser således ud (jf. internetudgaven signatur 1909/002a løbenr. E270 melodinr 0324):

Som det ses, har den tyske nedskrift af melodien fra 1770 og kantor Johansens fra begyndelsen af 1900-tallet ligheder i koderne. De to incipit-koder har syv ens cifre på de samme syv pladser ("syv rigtige"):

31423725

31423125

De to act-koder har otte ens cifre på samme pladser ("otte rigtige"):

34323431

34323431

Hvis vi udelukkende havde søgt på Fætter Mikkel-titlen, havde vi aldrig fundet denne bornholmske variant af melodien. Søger vi derimod på koderne efter tipskupon-princippet, kan vi derimod være heldige at finde en sådan melodi.

To melodier med samme incipit-kode og samme act-kode ("otte rigtige") vil meget ofte være samme melodi. Hvis koderne har "syv rigtige" eller "seks rigtige" er der en vis sandsynlighed for, at det drejer sig om samme melodi. Høj overensstemmelse i koder giver dog ingen automisk garanti for, at det drejer sig om samme melodi. I alle tilfælde må brugeren slå op på melodien og vurdere, om det er tilfældet. Kode-søgningen er et praktisk redskab til at identificere en gruppe melodivarianter, der måske repræsenterer samme melodi.